Tahoma håndlæsning

Håndlæseren Tahoma besøger Helsehuset med jævne mellemrum.

Næste håndlæsning i Jelling er den 18. oktober.

Tidsbestilling - 30 66 09 48

Tahoma håndlæsningDu har muligheden for at få læst din hånd, og få samtalen med hjem på bånd, så kan du høre den når du har behov for det.
Der er traditionelt meget stor søgning til hendes håndlæsninger, så ring og bliv skrevet op til hendes næste besøg hos Helsehuset


Om Tahoma
Jeg er født i 1962 som den midterste af tre børn og opvokset i Danmarks ældste by, Ribe. Min fader var fiskeeksportør, min moder restauratør, og alt i alt var vi nok en meget farverig familie.
At arv og miljø præger ens valg, understregede jeg ved at gå i lære som smørrebrødsjomfru på Hotel Dagmar, hvor jeg tilbragte to lærerige år.

Som attenårig og udlært kold jomfru, valgte jeg at følge min ungdoms kærlighed. Et valg, der de kommende ti år førte mig igennem en stor del af verden. Det var år, hvor jeg kunne nyde solen på succesens top, men også mærke mørkets kvælende favntag i dalen. Det var i sandheden år fyldt med mere eller mindre dyrt købte erfaringer til mit videre liv.


I 1990 vendte jeg tilbage til Danmark for at finde fodfæste og bekæmpe den rodløshed, der gennem årene havde udviklet sig. Min kærlighed faldt på et forsømt lyserødt bindingsværks hus fra år 1800. Det blev min fortøjring og mit faste holdepunkt i livets storme. Et hus jeg den dag i dag beboer, elsker og skænker meget af min tid.

I den mellemliggende tid var min moder og toldvæsenet ble­vet enige om, at hun ikke længere skulle drive restaurations­virksomhed. Det flyttede hendes liv så meget, at hun i 1993 havde flere år på bagen som udøvende kiromantiker. På det tidspunkt tilbød min moder mig at deltage i en 2-årig uddannelse som kiromantiker, ud fra devisen at som datter af et ødeland skulle jeg ikke regne med at arve noget, men hendes viden og kunnen ville hun gerne begave mig med og kan noget være smukkere.

Januar 1994 følte jeg mig faglig rustet til at bevæge mig ud over de sikre rammer, jeg ellers bevægede mig i under uddannelsen og tog sammen med min søster til Israel for at læse vores første fremmede hænder.

Modet og troen på at det nok skulle gå, smuldrede mellem Billund og Tel Aviv og efterlod et stort tomt hul i maven. Angsten for det ansvar, der ligger på en, når man læser hænder, var jeg blevet advaret imod, så da den holdt sit indtog genkendte jeg den, men det var en ringe trøst, der ikke gjorde det nemmere.

Jeg fandt på alle mulige og umulige undskyldninger overfor mig selv, for hvorfor det ikke kunne lade sig gøre at læse hænder. Undskyldninger der hurtigt fandt tilslutning fra min søster som stod med samme problem. Det var rart at vide jeg ikke var alene om angsten.

Efter et par dage vågnede stædigheden og stoltheden. Hvad skulle vi svare vores medkursister og endnu værre vores moder når de spurgte til turen, som de jo kendte formålet med? Vi kunne ikke rejse hjem igen uden at have læste et sæt hænder.

Da tanker skaber handling og vi får hvad vi tænker, mødte jeg beduinen Josep, hans to kameler og hans beduintelt. Mere ideelle rammer til at læse hænder i fås ikke og inden længe så jeg mig selv sidde der i beduinteltet og tilbyde håndlæsning til forbipasserende. Det var mine første spæde skridt i marken og de gav mod og rygrad til at fortsætte under egne himmelstrøg.

Vel hjemme igen opstod næste problem: Hvad skulle jeg hedde. Traditionen tro skulle navnet slutte med a. Den eneste rimelige forklaring jeg har fået på denne tradition er, at vi forbin­des med og præges af det navn, vi bærer og udtalelsen af bog­stavet a virker jordforbindende, hvilken er vigtigt at bevare i forbindelse med åndeligt arbejde.

Som sagt præges vi af og forbinder os meget med vores navne og efter 33 år som Vivi, var det svært at se sig selv hedde noget andet. Efter en periode hvor jeg prøvede at se mig selv med et andet navn, uden det store held, lagde jeg det på hylden, det gav det den ro, det skulle have. For en aften, jeg deltog i et spil Trivial Pursuit fik jeg spørgsmålet, hvilken by i staten Washington fik sit navn fra indianernes navn på bjerget Tahoma? Der fik jeg mit navn forærende.

To år senere sagde jeg min stilling op som barchef på Royal Scandinavian Casino, for at hellige mig kiromantien, som op­tog mere og mere af min tid. Det er siden da blevet til mange foredrag og dejlige besøg i danske hjem, hvor kvinder og mænd bar betroet mig deres hænder.

Jeg vil gerne her benytte lejligheden til at takke for den tillid, jeg overalt er blevet mødt med. Jeg vil også takke min moder for uddannelsen, som åbnede døren for mig til kiromantiens verden.

Læs mere på Tahomas hjemmeside, www.tahoma.dk

 


Helsehuset Jelling | Vejlevej 5 | 7300 Jelling | Tlf.: 3066 0948